Bule-ture på Øresund
Hvem: Henning Loesch
fangstdato: 01-03-2009
fiskeart: Torsk
vægt: 8,3
længde: 90 cm
fangstplads: Klubtur nord for Helsingør
land: Danmark
Som gennem mange år arrangerede klubben igen i år tre ”bule-ture” efter stortorsk i begyndelsen af året. I år havde vi i lighed med sidste år booket til 6 personer til formiddags turene på NADJA på dagene 10/1, 15/2 og 1/3.
Januar turen var ”fully booked” og vi havde en god dag med fint vejr men med moderate fangster. Største torsk på 4,0 kg. blev taget af Henning Loesch.
Februar turen var ligeledes ”fully booked” og forventningerne høje. Desværre viste det sig, da vi kom ombord, at NADJA havde været udsat for et maskinhavari dagen før og var blevet slæbt i havn med en beskadiget skrueaksel. Lars havde arbejdet med at reparere skaden det meste af aftenen og mente at den var ok til turen med os, men da han testede motoren umiddelbart før afgang viste det sig, at det ville være for risikabelt at tage af sted – han risikerede at ødelægge gearskiftet. Turen blev aflyst og vi vendte næsen hjemad – surt show.
Til marts turen var der igen ”fully booked” og med rapporter om store fangster i den forgangne uge, med flere ”målere” til NADJA, fik forventningerne selvsagt et hak opad. Det var overskyet men ellers fint fiskevejr. Vinden var for så vidt ok med 6-7 m/sek. fra sydøst men strømmen desværre lidt for kraftig – op til 4 knob nordgående. Vi sejlede et godt stykke nordpå, hvor fiskeriet de foregående dage havde været rigtig godt, men hverken vi, de andre turbåde eller småbådene fandt buler af betydning. Så gik det sydpå tættere på Kronborg og det gav pote til de fleste. Desværre dog ikke til alle os fra Neptun. Resultatet blev 1 torsk på 7,9 kg. til Bjørn Lund Hansen og torsk på henholdsvis 3,0 6,0 og 8,3 kg. til Henning Loesch. Den største fangst på båden blev en torsk på 17,0 kg.!! – og så var der øl til alle.
Henning Loesch
Hermed billeder fra buleturen 10/1. Fra venstre Jørgen O., Jan, Jan Meinertz
(gæst) og Henning blik.
Nytårstur på Øresund
Traditionen tro havde klubben lejet en turbåd til den
årlige nytårstur efter torsk i Øresund. Også i år faldt valget på Nadja med Lars
ved roret og som sædvanlig var turen ”fully booked” med forventningsfulde
lystfiskere.
Vejret havde budt på svag vind i dagene op til den 27/12 og vejret holdt sig
pænt med svag vind og overskyet. Alt tegnede til en rigtig god dag på Sundet –
og det blev, det selvom det kneb med at finde torskene. Lars havde med
formiddagsholdet været lidt nordpå men uden særligt held. Han besluttede sig
derfor til at sejle ned nord for Hven og på vejen stoppe hvis han fandt nogle
”buler”. Vi stoppede nogle gange og søgte i cirkler men ud over at Jan fik et
stort hug af en torsk, som besluttede sig til ikke at ville med op, gav det kun
nogle få tilfældige sild på vejen ned.
Det kneb lidt med at finde de rigtig gode steder den dag. Vi tog rigelig med
sild på turen men blev kun 6 torsk med den største på 6,2 kg. til én af vore
gæster.
Den største ”klubtorsk” på 2.8 kg. blev taget af Leif Djuurhus som til belønning
fik overrakt præmien bestående af et hjul af mærket Ambassador 7000. Tillykke
til Leif.
De store torsk er der dog. Vi hørte at der den dag blev taget i hvert fald 4
målere så det lover godt for vore ”buleture” i januar, februar og marts.
Henning Loesch
Endnu en smuk dag i godt selskab, hvor
man tilmed kunne få et par flade.
Søndag den 19. oktober 2008 blev den årlige fladfisketur
afholdt. 16 glade fiskere og for 750 kr. børsteorm stævnede mod bankerne nord
for Hven, for at fange de store fladfisk. Det var dejligt klart og tørt vejr,
men desværre også noget blæsende, så det blev ikke til så mange fisk, som vi
havde håbet på. Med
Søren Axelsen
Fangst rapport for Klubbens Fladfisketur d. 19-10-2008
Der blev fanget en hel del Fladfisk og nogle enkelte torsk, Det
var Jan Bjørn Nielsen der løb med præmien for den største Fladfisk en
meget pæn Flad på 950 Gram
eller så de andre på 500 til 700 gram så det var ikke så ringe, set fra at vi
havde en del blæse vejr, vi sejlede ud kl 12 fra Lystbåde havnen i Helsingør,
vejret var fint det blæste bare.
Mere kommer når jeg har fået nogle billeder fra turen
mvh
Per Bjørn Nielsen
Klubtur til Lagan 21-24 august 2008
I lighed med de senere år havde klubben reserveret Fiskeringens dejlige hus i Knäred i fire dage i august men på trods af annonceringen i bladet og på hjemmesiden var der kun to tilmeldinger nemlig Frank og undertegnede. Det var meget skuffende og må give anledning til overvejelser om det rimelige i, at klubben fremover skal tilbyde vore medlemmer denne mulighed for det spændende fiskeri i den meget givtige Lagan elv med dens enestående fiskemuligheder kun 70 km nord for Helsingborg.
Frank og jeg havde som de tidligere år en rigtig hyggelig tur og det skiftende vejrlig var ingen hindring for hverken fiskeri eller naturoplevelsen.
Forud for vort ophold var der gået en lang periode uden synderlig regn og udledningen af vand fra kraftværket i Laholm havde været meget begrænset med et meget ringe fiskeri til følge. Men ugerne umiddelbart før havde det regnet kraftigt og fra mandagen forud for vor ankomst var prognosen for udledning af vand 120 cbm i sekundet i 6-7 timer mandag til søndag. Fine meldinger for opgangen af laks i elven.
Vi ankom til ”vor fiskeplads” torsdag ved 8-tiden og gik straks i gang med fiskeriet. Vejret var blæsende men tørt med vekslende skydække. Klokken 11:50 huggede så laksen på min krog og efter en god fight landede jeg en flot blank hunlaks på 3,3 kg. Der blev fanget laks op til 7,8 kg den dag.
Fredag var vi på pladsen igen. Vinden havde lagt sig og vi fik et par enkelte byger i løbet af dagen. Ingen fisk til os og i øvrigt blev der ikke taget mange den dag.
Lørdag var det heldagsregn – ikke som i Danmark styrtregn, men jævnt silende hele dagen. Ikke noget som kunne afholde os fra at prøve lykken. Klokken 11:50 (pudsigt nok på samme tidspunkt som jeg fik hug om torsdagen) fik Frank fisk på krogen og han halede en flot blank hunlaks på 2,3 kg. på land. Vi havde begge flere hug den dag uden dog at få fast fisk på krogen. Der blev fanget pænt mange fisk den dag.
Søndag var hjemrejsedag men vi prøvede igen i nogle timer på vejen hjem. Vejret var strålende og der var ingen vind af betydning. Det lykkedes os ikke at få flere fisk med hjem, men det bør dog nævnes, at vi så en laks på 11,8 kg blive halet i land blot 150 meter fra hvor vi stod.
Vi fiskede med spinfluer og forskellige slags blink (Møre-silda, Wiggler m.fl.) men den der for os begge to gav gevinst var Franks hjemmelavede rød-sort-silver gennemløbs blink. Frank kan bare det der!
En super tur som det er synd at der ikke var flere som fik del i.
Henning Loesch
Hej drenge - en lille fangstrapport
Havørred, 5.5 kg 77cm, fanget lige nord for for Ven under makrelfiskeri - på et
lille stykke sild jeg
var ved at spinne ind. Dyret huggede i vandoverfladen med kun 1-2 meter line
ude...............
knæk & bræk
Kristian Fog Nielsen
Hej drenge, en lille fangst rapport fra Møn med en laks (hun) på 13 kg, 101
cm, fanget 1.1 mil fra Klintholm havn lørdag d 19/4 kl 19.30, på en stor grøn
ske i 24 fods dybde (down rigger), fra egen båd
.
knæk & bræk
Kristian Fog Nielsen
Trollingtræf på Sundet
Klubbens bestyrelse havde aftalt at slutte sæsonen med et trollingtræf på Øresund den 20/5
Søren og Henning lagde båd til og vi stod ud af Skovshoved havn klokken 16 med Søren, Per og Palle i den ene båd og Henning, Steen og Frank i den anden. Vejret var ideelt.
Vi aftalte først at trolle på Lous Flak men det gav ikke rigtig noget så vi besluttede os til at prøve syd for Hven. Ikke så snart havde Henning sat kursen mod Hven før Palle fik en rigtig pæn torsk, så Sørens hold besluttede at prøve lidt længere på Lous Flak og møde os senere syd for Hven.
Søren havde trods livlig kommunikation over VHF lidt besvær med at finde os så de stoppede lidt sydvest for Hven og så hev Per en torsk i land. Alt imens sejlede Henning, Steen og Frank rundt uden at fange andet end en enkelt hornfisk.
Vi mødtes så endelig og besluttede at spise det medbragte smørrebrød sydøst for Hven tæt under land og mens vi spiste og fik en enkelt øl (!) satte Palle og Frank en bundsnøre ud. Det var Palle, som havde været så betænksom at tage nogle børsteorm med. Frank trak en enkelt Issing op.
Ved 20:30 tiden besluttede vi så småt at trolle hjemad og der var ikke gået mange minutter før Søren trak en pæn torsk ombord. Hennings hold havde stadig kun 1 hornfisk og en ”flad”.
Klokken 20:30 besluttede vi os så for at returnere til Skovshoved men lige som vi skulle til at hale grejet ind hvinede Hennings hjul og vi så straks at der var en havørred på krogen. Så fik vi travlt med at få alt andet grej ind og kampen begyndte med havørreden som taber.
Vægten standsede på 3,6 kg. og målebåndet på 75 cm. Fisken blev taget på en grøn/rød/hvid Diamond King på ca. 6 meter dybde omkring 10 meter kurven.
En fantastisk dag på Sundet – også for dem som ikke trak så meget i land netop den dag.
Henrik Mortensen
fangstdato: 10-05-2008
fiskeart: Havørred
vægt: 5,6
længde: 71
fangstplads: Køge Bugt
metode: Trolling
Bjørn Sterup-Hansen
fangstdato: 07-05-2008
fiskeart: havørred
vægt: 4,0
længde: 67
fangstplads: køge bugt
land: Danmark
metode: trolling
Bjørn Sterup-Hansen
fangstdato: 03-05-2008
fiskeart: havørred
vægt: 5,8
længde: 77
fangstplads: køge bugt
land: Danmark
metode: trolling
Årets anden klubtur var ”bule-fiskeri” med Nadja lørdag 14/3. Vejret havde været
meget blæsende det meste af ugen men tegnede fint for lørdag. Vi havde som
sædvanlig reserveret 6 pladser men én blev forhindret, hvilket gav os andre lidt
mere plads.
Vi startede fra Helsingør kl. 07:00 og som forudset var vinden i aftagende. Lars sejlede nordover til samme område som på februar turen. Vinden, som kom fra vest, var ikke generende men de første par timer måtte vi kæmpe lidt med ”gamle dønninger” som stod ind fra Kattegat.
I lyset af oplevelsen på sidste tur overvejede vi om vi skulle stille os i styrbord side men besluttede os alligevel for bagbord side – ”pirkesiden”. Det var ikke noget dårligt valg den dag.
Vi kom ret hurtig i gang med torskene og fangede jævnt over turen. Dønningerne og vinden sløjede af og solen kom frem. Fint vejr for årstiden. Henrik Klencz tog 7 torsk med den største på 9 kg., Jan Nielsen én på 8 kg. Leif Djuurhus 8 med den største på 7 kg, Henning Loesch 3 med den største på 4,5 kg. og Henning ”blik” en enkelt af de mindre. Den største der blev taget på båden var en torsk på 14,5 kg.
Som sædvanlig en rigtig hyggelig tur.
Henning Loesch
Klubtur på Sundet 16. februar 2008
Årets første klubtur skulle have været den 19. januar men
da det dagen før blev klart,
at vi ville få storm om lørdagen bestemte Lars (skipper på NADJA) at det ville
være
omsonst at gennemføre turen som så blev aflyst. Ærgerligt – men vejret er vi jo
ikke herrer over.
Turen lørdag den 16. februar blev så årets første.
Vi havde 6 pladser på NADJA og vejret var helt perfekt til det planlagte
bule-fiskeri.
Afgangen fra Helsingør blev en halv time forsinket pga en misforståelse fra en
gruppe på 14 personer,
som troede at turen først startede kl. 8. Tre nåede ikke frem før vi stod ud af
havnen.
Lars sejlede straks nordover, hvor der var samlet enkelte turbåde og en masse
småbåde.
Det tegnede fint. Der gik da heller ikke lang tid før de første fisk var ombord.
Pudsigt nok blev de alle taget i styrbords side mens vi misundeligt så til.
Fem af os fra Neptun stod på bagbord side (pirkesiden).
Der gik en rum tid inden der begyndte at ske noget på vor side men vi kom da i
gang.
Det startede med at Claus Berg, Leif Djurhuus og Henning ”blik” mistede nogle
torsk,
som efter alt at dømme var af ganske pæn størrelse.
Der kom dog mere gang i den og dagens resultat blev
Henrik Klencz (”styrbords-fisker”) med 5 hvoraf den største på 4,3 kg.,
Jan Nielsen 1 på ca. 6 kg.,
Claus Berg 1 på ca. 4 kg.,
Leif Djurhuus 3 med den største på 6,5 kg. og
Henning Loesch 2 med den største på 11,75 kg.
En flot dag på Sundet.
Henning Loesch
havørred
3,67 kg
Mange hilsener
Klubtur 28/12 2007
Traditionen tro var der arrangeret ”bule-tur” den 28. december med ”NADJA” og
som det er hændt tidligere var vejrudsigten ikke specielt lovende. Der var
varslet stærk sydvestlig vind.
Vinden viste sig dog, som så ofte før, ikke at være så slem som varslet og alt i
alt må man sige, at vejrmæssigt var forholdene absolut rimelige. Der må have
været en understrøm i modsat retning af vindretningen, så det var ikke svært at
nå bunden med 300 - 400 gr. pirke.
Skipper Lars valgte at forsøge på ”trapperne” hvor han dagen forinden havde fået
en måler indenbords. Han forsøgte i godt 2 timer at finde buler, som øjensynlig
ikke var der. Det lykkedes i hvert fald ikke nogen af os at hale torsk ombord.
Vi bad ham derfor søge sydover og forsøge med lidt drivfiskeri og han valgte
fiskevandet lidt nord for Helsingborg.
Det lykkedes næste alle at få torsk på krogen, nogle op til tre, men de større,
som nogle af os klart fornemmede ”pillede” ved pirken, ville ikke med op. Turen
var en ”stjernetur” med et flot ABU Ambassadeur 7000 som præmie til den som
fangede den største torsk. Længe førte Søren Axelsen dysten med en torsk på 2,7
kg. men kort før turen gik hjemad landede Henrik Mortensen vindertorsken på 2,8
kg. Dysten var så jævnbyrdig, at vi på den vuggende båd ikke kunne afgøre,
hvilken der var størst. Vi måtte vente til vi kom i land med den endelige
vejning, som altså faldt ud til fordel for Henrik. Tillykke med hjulet.
Billeder af den dygtige fisker, med vinder fisken
Pokaler uddelt ved Generalforsamling
Her er 2 af de heldige pokal vindere
Per & Palle
Fladfisketuren 3-11-2007
Mathias ses her med tur Leder Jan Nielsen
Jens Bækgaard og Barnebarnet Mathias
Den Ældste og den yngste i klubben
Klik på Billedet og se det i stor størrelse
Fladfisketuren var en spændende oplevelse, for det 11.årige medlem Mathias
han fangede den største Rødspætte, vægt. 1.38 Kg., stolt som
en pave modtager han Gevinsten et fiskehjul, som han snakkede om han kunne vinde
lige fra fisken kom inden bords, en ordentlig krabat
Farfar jens "den ældste i klubben" som stod ved siden af så den yngste i klubben
fange, fisk og Far Søren var også med. "ja se billedet" og flere billeder under
galleri 6, Nadia var fyldt med medlemmer fra
fiskeklubben Neptun, som i den senere tid har fået mange nye medlemmer, der var
en del nye medlemmer med, der fik en på
opleveren, det blæste 12 knop, en strid vind, der fik båden til at flyver oven
vande, medens vi
fiskede på livet løs, der blev taget en del fladfisk af passende størrelse, men
som det sker alle fik ikke noget med hjem, der var enkelte der fangede nogle
gode torsk, jeg selv fangede 2 rødspætter som konen og jeg, nød til aftensmaden,
frisk fisk fra havet, lige fanget det er nams for ganen.
Vejret var smukt med sol over det hele, så det var noget af en fornøjelse at
bruge Lørdag formiddag til en skøn fisketur.
Indlæg af Kasseren
Per Nielsen
Neptun havde sin årlige sildetur 16. september 2007 med Jaws. Efter nogle dage med storm var vejret nu bedre. Skipper havde lidt besvær i starten med at finde de gode steder, men ind i mellem kom der gang i indhalingen af sild. Det må dog siges, at skipper arbejde ihærdigt på at finde de gode steder, og alle fik rigeligt. Kun ganske få torsk kom med ind. Selv var jeg så heldig at få den største sild på 300 g, og fik som flot gevinst et Ambassadeur 7000 hjul.
Bjørn Lund Hansen
Fangstrapport fra Odden turen 2007
Palle var den 16. august 2007 med JAWS ude på Øresund.
Det blev til en flot torsk på 7,786 kg.
Tillykke
Resultatet var så desværre, at medlemstilslutningen var meget begrænset nemlig kun 2: Henning og undertegnede. Måske spillede ferie også en rolle. Desuden var der en gæst, som dog også ønskede at fiske i Vänneråen, hvor han fik en flot bækørred på 1,5 kg.
Henning ved Lagan
Der var meget vand i
Lagan, så der var vandgennemstrømning hele døgnet.
Der blev fanget laks
mens vi var der bl. a. den største på 15.5 kg.
Jeg blev den eneste,
der fangede fisk, 3 skaller nedenfor huset og så en overrakelse på min spinflue.
En gedde på måske næsten 30 cm. Hurra!!
Dagens fangst
Vi nød alle turen, men hvis vi skal gentage den til næste år, skal vi nok lægge den lidt senere.
Frank Lynge Larsen
Fisketuren d.10-2-2007
Vi startede fra Helsingør kl.07:10 det var -5° Frost næsten
ingen vind, Sejlede nord for Helsingør, Prøvede at finde fisk,
men de udeblev, selv om der blev gjort en stor indsats for at finde noget,
lykkedes det kun i Et tilfælde en Torsk på 5 Kg.
En lang sejl tur det var det, men håbet var der hele tiden for de fleste, solen
var der og en skyfri himmel, så det var en tur hvor jeg
hellere ville havde ligget i min seng lidt længere, men det er jo dejligt at
komme ud i Guds dejlige natur, også på en så danne dag.
Mvh. Kasseren
per Bjørn Nielsen
klik på billede for at gøre
det støre.
Fisketuren d. 28-12-2006 med Nadia:
Vi startede lidt forsinket fra Helsingør havn, grundet skipper var til
julefrokost og kunne ikke komme ud af dynerne,
det første træk, gav ikke noget grundet det stadig var mørkt, men det næste hvor
lystet lige begyndte at komme, gav resultat.
Små torsk kom til overfladen, spændingen steg ombord, jeg tror ikke der var
nogle der stod og frøs mere, alle var aktive, der blev
skubbet af medhjælperen når han gik rundt med krogen for at hjælpe med at få
torsk op over rælingen, uf det begyndte at små regne
så det var med at få regntøjet frem for dem som ikke havde, heldragt på. Jeg gik
en runde efter første fisk givende træk, alle havde nu fanget
en torsk, om ikke de store så dog en torsk til 2. personer´ s middag var hjemme,
da klokken var hen af 11. havde alle fanget et par stykker
og nogle mange flere, jeg så et par spande der var godt fyldt med torsk på 2-3
kg. så alt i alt en vellykket tur hvor der blev mange fisk
så skulle vi lige finde ud af hvem der havde den største, vægten blev hentet hos
skipper af Tur master Jan , først en lille vægt men den slog ikke til,
så den store måtte tages i brug, det var Jef Hounsgaard der løb med sejren med
en virkelig fin torsk på 5,0 KG.
da vi kom i havn, fik Jef overrakt Stjerne turens præmie et Fiskehjul, Tillykke
til Jef med gevinsten.
Alle ønskes et godt nytår
Med venlig hilsen
Kasseren per Nielsen
Fangstrapport fra Bjørn Sterup-Hansen
fangstdato: 29-11-2006 fiskeart: Gedde vægt: 12,0 kg længde: 114
fangstplads: Tystrup sø, metode: Levende agn
vidne: Kuno Sterup-Hansen
Kuno havde Geddefeber så han spurgte om jeg ville med ud og bade nogle agn
fisk
og med tanke på da vi var på Bagsværd sø
hvor jeg fangede en Gedde på 9,1 kg. & en på 8,5 kg takkede jeg ja.
Vi tog så til Tystrup sø hvor jeg igen var så ubeskeden at fange en Gedde på 8,4
kg.
og en på 12,0 kg. så nu bliver jeg nok ikke inviteret med mere
Bjørn Sterup-Hansen
Fangstrapport fra Bjørn Sterup-Hansen
Fangstdato: 4-11-2006 fiskeart: 2 stk. Gedder vægt: 9,1 kg & 8,5 kg.
fangstplads: Bagsværd sø metode: Levende agn
vidne: Kuno Sterup-Hansen
Fangstrapport fra Palle brask/ Frank Lynge Larsen
fangstdato: 16-11-2006
Fangst 1. Regnbueørred Længde 57 Cm fangstplads: Fredensborg PT
metode: Bombardaflåd med en gul flue efter
Vi kom til søen kl 11,15 der var høj solskin, en dejlig dag.
Efter en time sad der en ørred på min stang 1 kg.
Efter endnu en times tid kom der et nyt hug det var noget mere end første gang,
op kom den efter 10 minutter 2,610 kg.
Efter en halv time fik Frank en på lidt over 1 kg. Vi havde en dejlig dag
sammen.
Hilsen Palle Brask.
Jens
Mathias Søren,
Frank, Palle Alle; per med vinderfisken
Fangst rapport d. 28-10-2006
Ja, så var ude at fiske efter fladfisk, vi startede kl.7 fra Helsingør med
Nadia, sejlede så ud,
det var stadig mørkt, der blev ikke fanget noget, den første time, men så
startede det så,
der blev fanget lidt her og der, Per B. Nielsen trak lige en op på 1,0 kg, så
var den største i hus,
men dog ikke den sidste, der blev fanget jævn godt af alle, per B. Nielsen løb
med den største, på 1,230 kg
en ordentlig krabat, må man jo nok sige, derved fik jeg Stjerne turens
Fiskehjul, jeg siger mange tak.
billede kommer senere, der blev fanget ialt af os 13 der mødte frem 65 stk.
fladfisk, ikke en ringe fangst,
vores nye medlem Mathias fangede også en ordentlig krabat på 800 gram, Mathias
havde fødselsdag i går d. 27
blev 10 år, og fik et medlemskab af Farfar, "Jens Bækgaard ", det var lige noget
Mathias kunne bruge, vejret var dejligt
roligt vand, nærmest hav blik, solen skinnede, og alle nød det, en skøn Lørdag.
m.v.h. Per Bjørn Nielsen
Se fisken i stor størrelse ved at klikke på billed
Den 15-10-2006 Henrik Mortensen
Fanget Havørred Vægt 2,9 kg Længde 61 Cm. Trolling Køgebugt
En dejlig dag på Køge Bugt, hvor vejret var fint og der var mange både på
vandet.
Dagen gav ialt 3 havørreder, med den største som her anmeldt på 2,9 kg. Det er
da en god start på den nye pokal-sæson.
Dagen gav i øvrigt også 8 hornfisk med den største på 800 gram samt 5 små torsk.
Mvh.
Henrik Mortensen
Dagens fangst rapport d. 17-9-2006 Jørgen O. Rasmussen
Fangede en stor Torsk På 9.0 KG
Og samtidig var det vores silde konkurrence vinder med en sild på 270 g.
Alle fangede noget denne dag med Jaws, En masse Torsk aldrig været så øm i
armene, alle fik omkring 4-5 torsk i vekslende størrelser
Jeg selv fik 9.stk Torsk og 50 Sild, hvor af 2.stk på 6.0 kg. vejret var strålende solskin fra en skyfri
himmel, alle var glade selv skiber kom løbende for at hjælpe
alle de mange fangster ombord, der var tit 4-5 der havde fisk på samme tid og
råbte KROG!, så alt i alt en pragtfund Silde Tur på sundet
denne Søndag i september d.17. mvh. Kasseren
Der kunne dog stadig godt havde været et par stykker mere med, igen en tur med
underskud, så nu må i se at rubbe jer.
NEPTUN Havde i år arrangeret en fisketur til Fiskeringen’s hus i Knäred.
Vi
havde reserveret huset fra den 29. juli ved middagstid til 5. august kl 12.
se link der blev fanget fiske
Bule tur den 21-1-2006
Torben Hersbro fangede en Torsk på 13,1 Kg. Tillykke med et.
Det er en ordentlig krabat, mad til flere dage.
18.04.05 Kæmpe gedde fra Furesøen.
Se Link:
Bjørn
Sterup-Hansen har igen fanget en meget stor fisk.
10.05.05 Fangstrapporter Fra Henrik Mortensen
Se Link:
Henrik Mortensen har været utrolig aktiv med fiskeriet den sidste måneds tid,
05.05.05 Kæmpe trolling laks.
Se Link:
Bjørn Sterup-Hansen har
benyttet sig af, at han er blevet tids-millionær(efterlønner)
17.03.05 ISFISKERI I MAINE.
Se Link: Jeg
har i vinter været i USA for at besøge mine børn.
16.01.05 Dane og Henrik slår til igen.
Se link :Hermed følger et par foto fra en dejlig tur til Simrishamn,
13.01.05 Trolletur på Øresund.
Se link: Vores nye æresmedlem Dane Henry har rigtig slået sig løs med fiskestangen,
29.12.04 Nytårstur 2004
Se link :
løb formanden af med et Ambassadeur 7.000
30.11.04
Flere nye tropiske fiskearter
i de danske farvande.
Se link:
Der er
kommet over 30 nye fiskearter i de danske farvande side 1970
11.11.04 En lille
beretning fra vores årlige sildetur af Jan B. Nielsen
Se link:
Sildetur 2004
28.10.04 Fangstrapporter fra Jørgen Thomsen
se link : havørredfiskere
12.09.04 Aborre
Så er det nu hvis i skulle have lyst til at fange lidt aborre. Både på Furesøen og Esrum sø er der rigtig gang i aborrerne for tiden. Ulf, Bjørn, Lars og jeg har været et på gange på Esrum sø for at prøve lykken med de sortstribede banditter. Vi fangede rigtig mange aborre, flere af dem på over kiloet. Så hvis det er noget for dig, så er det om at komme op af sofaen og komme af sted, det er nu det sker!!!!!!!! Se Galleriet med lidt billeder fra turene.
23.05.04 Fladfisketur 2004
Så har vi igen været en tur på Øresund på vores
årlige Fladfisketur, igen i år var det en stjernetur, det vil sige at der var en
præmie til den største fladfisk. I år var der dog 2 fiskehjul på højkant da
vores formand, Steen Brynov lod det hjul som han vandt på nytårsturen gå videre
til denne tur, flot gjort Steen!!!
Vi var ikke så heldige med vejret, det blæste 12-13 m/sek, men rigtige
lystfiskerere lader sig ikke skræmme af en smule vind, især ikke da vi havde
købt for over 900,00 kr. børsteorm. Skipper var ellers så venlig og sige at vi
kunne udsætte turen til næste onsdag hvis vi ville, men der var stemning for at
vi tog ud. Der var så vidt jeg ved ikke nogen der blev søsyge, men der var flere
der blev lidt våde, i hvert fald på turen hjem, så jeg et par stykker der
lignede et par druknede mus, efter at de havde været oppe og checke deres
fiskegrej.
De 2 vindere af årets stjernetur blev Torben Hersbro med en fladfisk på 580 gram og Lars Nielsen med en fladfisk på 560 gram. Torben vandt et Shimano Stradic 2500 og Lars vandt et Ambassadeur 7000 Se Billeder fra turen HER
29.04.04 Fangstrapport fra Søren Axelsen
Langfredag var en bitter dag, men skøn var påskemorgen …..står der i den gamle samle, og uden at være nævneværdig blasfemisk kan jeg forsikre, at det var tilfældet i hvert fald i år. Efter en vejrudsigt, der bestemt ikke lagde op til fiskeri, ændrede vejrliget sig til det bedste uden så meget som en krusning på vandet. Efter forgæves at have forsøgt at fange noget - eller snarere hvad som helst - langfredag besluttede jeg mig for at sejle en tur 2. påskedag. Det var egentlig ikke for at fiske, men da jeg nu var derude kunne jeg ligeså godt prøve i det gode vejr. Der var stort set ingen småbåde sejlet ud fra Skovshoved, hvilket ikke øgede optimismen. Havde jeg bare kunnet se Ulf eller Bjørns bil holde parkeret i forreste række havde der trods alt være en smule håb.
Ude midt i Sundet i kompasrosen prøvede jeg så lykken. Ud over nogle supertankere, som havde en sjælden evne til at blive nærgående, var jeg alene på vandet. Efter at have sejlet rundt på må og få i et par timer fangede jeg et par småtorsk, men pludselig gav det et ordentlig ryk i den ene stang og linen kom farende op mod overfladen. Alt i alt gode tegn, hvis det ikke havde været for påskepessimismen og en sikker overbevisning om, at det utvivlsomt var en torsk, der havde nydt for meget påskebryg. Al tvivl forsvandt imidlertid som dug for solen, da en stor ørred kom springende ud af vandet. Alt blev nu forvandlet til et mindre kaos, idet jeg havde 2 andre stænger ude samt 2 down riggerlodder i vandet. Endvidere lå nettet godt gemt i en kistebænk inde i lukafet. Men langt om længe lykkedes det ved hjælp af ejendommelige akrobatiske øvelser at få styr på det hele, mens fisken svømmede rundt om båden. Og endelig efter utallige fisketure uden en ordentlig fisk, lykkedes det at få en havørred indenbords. Den vejer 5 kg. og måler 72 cm. i længden og er 46 cm. om bugen. Den blev lagt på grillen på sølvpapir, stegte i ca. 30 minutter og smagte helt vidunderligt.
15.03.04 En lille fangstrapport fra Jens Østerby
Michael har skrevet en lille historie om vores tur til Bornholm. Læs den Her!!
Michael Bo Munch har været en tur på Øresund.
Hej
alle her er et par fangster fra Michael.
Jeg var med Arresø på
buletur i 12 grader frost og inden vi sejlede ud fik vi, at vide at
hvis vores næse blev hvid var det ned og få varmen og skipper mente det. Vi
sejlede rundt i flere timer for at finde en bule som alle de andre også gjorde
det. Men der var ingen de stod i sejlranden hvor turbåde ikke sejle. Vi gik
derefter over til drivfiskeri langs sejlranden og det gav fisk. Jeg lod min
pirk glide ned af randen og lod den ligger og rykke kun ganske let i den
første var på 4.8 kg som havde hugget ret. Den anden var på 3.7 kg. Og så
mistede jeg en stor en fordi jeg blev for ivrig mine to med fisker Arne
Kristensen og min bror fik også fisk. Sjovt nok var vi dem der fik flest og de
største. Vi stod alle bagest og fiskede på samme måde. Det er en metode som
skipperen havde fortalt om til sin medhjælper men vi lyttede selvfølgelig med.
Og jeg kan anbefale metode til andre i stedet for at rykke vildt i stangen.
Der bliver også færre fejlkroget fisk.
Knæk og bræk Michael Bo Munck
Lidt billeder fra vores Kysttur til Bornholm, samt billeder af ørredopgang i Blykobber Å og endelig lidt billeder fra Tommys tingfinder-krukke. Klik her
Jens Østerby har været en tur på Øresund og trolle. Jens Østerby Øresund 231203
Fangstrapport fra Michael Bo Munch
Fangstrapport fra Michael Bo Munch 02.08.03
Fladfisketur 2003 (Stjernetur)
Michael Bo Munch slår til igen
Nok en fangstrapport fra Michael Bo Munch
Fangstrapport fra Michael Bo Munch
Fangstrapport fra Jens Østerby (Trolletur på Øresund)
Optagning af både på Bagsværd sø
Endelig lykkedes det!! 01.04.02
Trolling tur i køge Bugt 28-29.03.02
Sailfish fra Thailand. Se Christian Sørensens billeder i Galleriet