Endelig blev det vejr til at tage en tur på vandet. Ulf Hansen og jeg
havde
aftalt at hvis det ikke blæste for meget i påsken så skulle vi prøve om vi
kunne afliste nogen af Køge Bugts havørreder.
Vi havde aftalt at Ulf skulle hente mig Skærtorsdag morgen kl.05.45
Her var det så at filmen knækkede, pludselig blev jeg revet ud af mine søde drømme om
havørred i 10 kilos klassen, ved at min kone kom styrtende med min mobiltelefon. Det var
Ulf der spurgte om vi ikke skulle ud at fiske i dag.
Med søvndrukne øjne kiggede jeg på uret, Sat... også klokken var 05.48.
Nu blev der panik i det lille hjem, vi havde nemlig aftalt med Bjørn og Lars at vi skulle
mødes med dem i Hvidovre lystbådehavn kl.06.30
Så mens jeg stormede rundt med tandbørsten i munden og samlede grej sammen, pakkede min
kone frokosten og lidt væde til turen.
Vi ankom til Hvidovre 5 minutter før det aftalte tidspunkt, så de andre havde heldigvis
ikke måtte vente på os. Nu er jeg selv lidt at en drillepind så her var jo alle
tiders
chance for mine fiskekammerater, for at give mig lidt tilbage af min egen
medicin.
Endelig kom vi så på vandet, vejret viste sig fra den pæne side så vi havde
ingen problemer med at få sat downriggerne og dipsy-diverne.
Da der var gået en 6-7 timer og vi kun havde fanget 2 stegetorsk satte vi igen kurs mod
havnen, inden havde vi dog aftalt at vi ville prøve igen dage
efter.
Langfredag var der ingen panik med hensyn til at komme op af sengen, så da Ulf drejede
ind på vejen hvor jeg bor, stod jeg allerede klar og ventede.
Desværre blev turen en gentagelse af turen fra dagen før. Så da klokken nærmede sig
13.00 uden så meget som et enkelt hug, sejlede vi ind igen.
Så der skal nok gå et par dage før jeg igen tager på Køge Bugt.
Leif Holmskov