Fangstrapporter

Fly_fishing_5-5-98_bf32.gif (13678 bytes)

Har du været ude og fiske så send os en mail og fortæl lidt om turen, hvis du har taget nogle billeder af din fangst så send også gerne et par billeder med.

Skriv din rapport direkte her Fangstrapport         se Gamle fangstrapporter klik HER   

NYE

Klubtur på Sundet 14. marts 2010

 

Det bedste vi kan sige om den tur er vel, at vi nød hinandens selskab i et vejr, som vi bestemt ikke kan klage over. Skipper Lars prøvede allerede før vi stod ud af havnen at dæmpe vore forventninger. De seneste mange dage havde simpelt hen fangstmæssigt været rigtig skidt. Det kom vi så også til at sande for denne i øvrigt rigtig pæne søndag med passende vind og ringe strøm.

Lars startede med at sejle op lidt nord for Helsingborg uden at det gav noget særligt. Så fortsatte han længere nordpå på svenskersiden men igen med kun få små fisk på krogen, hvoraf de fleste blev sat tilbage for at vokse sig større til vor næste tur efter torsk. Turen sluttede nord for Helsingør men også her fandt vi kun småtorsk. En enkelt mindre havørred besluttede sig til at hoppe af krogen lige før den skulle landes.

Turens magre resultat bestod af et antal småtorsk, hvoraf Jørgen O. hjemtog 4, Henning ”Blik” 3 (og så var der selvfølgelig den kæmpe store som han mistede J ), Michael 3 og Henning 1. Henrik Klentz og Leif Djurhuus genudsatte alle deres fisk.
 Henning Loesch

 

Klubtur på Sundet 13. februar 2010

 

Årets første klubtur var en buletur fra Helsingør med Nadja den 13. februar. Med de foregående ugers dårlige vejr in mente var vi meget spændt på om vejrguderne ville være med os denne dag. Det var de heldigvis. Vi havde en kølig dag med ”højt til loftet” og relativ svag vind det meste af tiden. Godt vejr til bulefiskeri.

Skipper Lars startede sin søgen efter bulerne lidt nord for Helsingborg men der gik alligevel små to timer før der begyndte at ske noget. Torskene begyndte at blive halet indenbords men pludselig blev det igen svært at få kontakt. Alle fik dog fisk med hjem – således også ”Neptunerne”. Der var skarp konkurrence om vor største torsk men Henning gik af med sejren med en torsk på 7,750 kg. mod Henrik Klentz 7,700 kg. Begge torsk blev vejet af uafhængige ikke-Neptun medlemmer.

Ud over disse to torsk fangede Henning 3 på henholdsvis 2,5, 6,5 og 6,9 kg, Henrik 5 mindre torsk,

Henning ”Blik” 1 på 7,2 kg., Leif Djurhuus 1 på 7,4 kg. og Jan nogle mindre torsk. Og så må vi jo ikke glemme at nævne at Henning ”Blik” endnu en gang mener, at han tabte hvad der ville have været bådens største torsk!!

Bådens største torsk den dag toppede med 12,7 kg.

Endnu en god dag på Sundet.

hl

Fangst rapport

Henrik Mortensen
fangstdato: 14/01-2010
fiskeart: havørred
vægt: 2,6
længde: 62
fangstplads: Bornholm

Nytårstur på Øresund'

Så kan det endelig, Kampen om den store nytårs torsk. vi startede fra Helsingør kystbådehavn. kl. 7, det var bælg mørkt og 3 graders frost, en lille vind der krøb ind alle vegne, så hvis jakken var leden åbent et sted, krøb det kuldegysende op af ryggen, uf. da alle havde klargjort deres grej, mødtes vil under dæk for at betale for turen, og fik en gammel dansk, givet af Henning Loesh da han blev hele 70 år. d. 28-12-2009 han var ikke selv med, men mødte os da vi kom ind. Der blev sejlet og sejlet for at prøve at finde en helt store torsk, men der var ikke den store hjælp fra Neptun denne gang, det blev til et fåtal torsk, en på 4 kg. fanget af en gæst og en på 3 kg. også fanget af en gæst. og vinder fisken på 2.25 Kg. og en mindre, Fanget af Leif Djurhuus, der blev den heldige vinder at årets største fiskehjul, det var han glad for, som i vil kunne se på billederne. vi startede i mørke men kl. ca. 8 kom det første sol lys og lyste himmelen op, det blev den klareste dag, med skøn sol og frost, der er bare skønt at se naturen vågne op, den skønneste dag at opleve at blive ramt af solen, og fornemme den klare og rene luft, det er bare noget der skal opleves. Da vi kom i land ventede Henning Loesh for at tage imod os, og gevinsten til den store fisker Leif Djurhuus, der fik overrakt det store hav fiskehjul Tillykke skal det lyde. som en ekstra overraskelse sponserede Mikael M. et par flasker Champagne der blev åbnet på den rigtige måde med sabel, så alle kunne sige godt nytår, mam det var godt. tak til Mikael.
under her kan i se en masse billeder fra turen.
mvh Per Bjørn Nielsen og GODT NYTÅR til alle.

      

Sildetur på Øresund

 

Lad det være sagt med det samme: DAN VANDT IKKE PRÆMIER PÅ DENNE TUR!

Lørdag den 31. oktober var dagen for årets silde-stjerne-tur.

De foregående dage havde vi som så ofte før på denne årstid haft godt med blæsevejr og det var med nogen bekymring vi så frem til dagen. Ikke fordi lidt blæsevejr kunne tage modet fra os, men som bekendt kan det være svært at finde sildene når det har blæst godt i nogle dage.

Vejret var dog med os denne lørdag – ingen generende vind og kun moderat strøm. MEN de store sild havde fundet andre ”græsgange”. Vi fik rigtig mange sild indenbords men de fleste var godt nok små. Jan må vist ud igen hvis han skal lave de traditionelle lækre røgede sild til vor julefrokost.

Turen var ellers vellykket med god tilmelding – 12 mand høj. Og selv blandt små sild er der jo et par stykker som er de to største.

Takket være Michael Bo Munck havde vi på denne stjernetur to præmier, idet han havde doneret en flaske champagne. Første præmien gik – helt uden snyd – til Michael med en sild på 230 gr. Han fik den lækre fiskestang (godt han ikke blev nummer 2). Champagnen til den næststørste sild tilfaldt Leif Djuurhus med en sild på 220 gr.

 Masser af billeder Link

hl

 

Hele holdet minus Per, som tog billedet.Henrik, Leif, Palle, Michael, Dan og HenningHenrik, Leif, Palle og MichaelHenning overrækker Dan fiskestangenBjørn og Jørgen O.Per og LeifDan, Henrik og Bjørn Michaeld

Fladfisketur på Øresund

 

Endnu en dejlig dag på Sundet.

I dagene før lørdag den 10. oktober havde vi haft en hel del vind og regn, men som lovet af metrologerne løjede vinden af sidst på natten til lørdag og 11 forventningsfulde NEPTUN medlemmer stod ud af havnen i Helsingør med NADJA, dygtigt ført af skipper Lars.

Forud for afsejlingen var der lidt af en krise om bord. Foruden NEPTUN havde et andet selskab booket sig på båden så vi måtte forvente en hel fuld båd med deraf følgende lidt kneben plads til den enkelte (vi var dog forberedte på det og mødte tidligt for at sikre os gode pladser). Da det andet selskab begyndte at rigge grej til undrede vi os over at de hev svære stænger og pirke frem. Vi måtte derfor skuffe dem med at sige, at med det grej ville de ikke fange nogen fladfisk.

Panik, panik. De troede at de skulle på en silde/torske tur og Lars fik gang i telefonen for at finde en anden båd som havde plads til det 12 mand store selskab. Det lykkedes da heldigvis.

Men resultatet blev, at vi 11 mand havde hele båden for os selv, og det var nu ikke så ringe endda!

Som sagt løjede vinden af og Lars fandt nogle gode steder med mange flade. Alle fik fisk og flere ikke så få endda. Det blev til rundt regnet 70 stykker i alt.

Det var jo en stjernetur med præmie for den største fladfisk i form af en dejlig fiskestang specielt egnet til fiskeri fra båd. Præmien gik til Dan Ekman for en skrubbe på 860 gr.

Om det er dygtighed eller held skal jeg lade være usagt, men han skraber godt nok til sig i disse tider. Dan tog også præmien for største laks på Lagan turen. Så nu er det op på dupperne – han skal ikke også tage præmien på sildeturen 31/10.

Henning loesch

Lagan September 2009 diverse stemnings billeder

 

Pers fangst på Færørene 17-7-2009

Fangst rapport fra Færørene
Torsk vægt. 7.8 kg
Længde: 85 Cm
Fangst sted. Kalsoyarfjørdur ved Klaksvik Færørene
vil de se mere brug dette link Billeder

 

 

Forårstur til Odden huset

Fra torsdag den 26. marts til søndag 29. marts

Denne tur var en stor succes: Glade menneske og et vidunderligt vejr. Fangstresultatet var måske ikke helt på toppen: Blot 3 små måls-ørreder.

Henning, Frank og Henning ”Blik” ankom torsdag om eftermiddagen, og den første fisk kom på bordet den aften.

Selvfanget og selvrøget

Selvfanget og selvrøget

Fredag formiddag fik så Frank sin ørred.

Frank prøver

Frank prøver

Om eftermiddagen ankom  først Henrik og senere Jan og Ulf. På vejen op fik Ulf en nedgangsørred på 67 cm, som desværre måtte genudsættes.

 Aftensmaden bestod af et hav af hakkebøffer, bløde løg, kartofler og brun sovs.

Hakkebøf-orgie

Lørdag formiddag fik både Henning og Henrik deres ørreder. Om eftermiddagen tog Henning ”Blik”, Ulf og Jan hjem.

Søndag formiddag blev der fisket, men ingen gevinst.

Frank

Frank fisker Frank med fisk Henning med hjemmefanget og hjemmerøget makrel til frokosten Henrik og Frank fisker Henrik fisker

Diverse billeder fra odden 2009