SAG 1: NATURKLAGENÆVNET FASTHOLDER
Naturklagenævnet har nu truffet endelig afgørelse om, at bæveren i Klosterheden ikke har nogen som helst negativ indflydelse på de arter og naturtyper, der er særligt beskyttede i henhold til habitatdirektivet og habitatområde Nissum Fjord. Bæver kan således fortsætte sit liv i området og brede sig videre ud over landet, som også forudsat i Skov- og Naturstyrelsens forvaltningsplan for bæver. Den nye afgørelse er truffet på baggrund af Vestre Landsrets afgørelse om, at den oprindelige godkendelse i klagenævnet ikke var lovlig, fordi der ikke var foretaget vurdering af bæverens betydning for habitat arterne i Nissum Fjord, samt de nye undersøgelser, som er foretaget af Ringkøbing amt. Det står dog stadig fast, at Danmarks Miljøundersøgelsers overvågningsprogram i Klosterheden dokumenterer, at laksefisk og andre vandrende arter med undtagelse af ål, ikke kan passere bævernes dæmninger.
SAG 2: KRAV OM UDVIDET HABITAT
Forbundet anmoder Miljøministeren om at gennemføre en udvidelse af habitatområdet Ribe Å. Anmodningen er ligeledes fremsendt af Danmarks Fiskeriundersøgelser i Silkeborg. Baggrunden herfor er, at den geografiske udstrækning af habitatområdet Ribe Å, hvor både laks og snæbel er udpegningsgrundlag, langt fra er tilstrækkelig til at sikre de to fiskearter den krævede gunstige bevaringsstatus efter fiskeribiologernes vurdering. Af uforklarlige grunde omfatter det pågældende habitatområde ikke Fladså, som er det tilløb til Ribe Å, hvor der findes de bedste gydepladser for laks, og hvor biologerne rent faktisk fandt de spæde rester af den oprindelige Ribe Å laks.
SAG 3: NYE HABITATOMRÅDER
Det såkaldte ”Lauritsen udvalg” har nu fremsendt indstilling til Miljøministeren om, hvordan habitatområderne Brede Å og Vidåen skal skrues sammen. De to vandløb er udpeget som habitatområder primært med snæbel som udpegningsgrundlag. Udpegningen af de to vandløbssystemer blev i første omgang annulleret, fordi en række erhvervsinteresser protesterede. Det gav anledning til en bemærkning fra EU kommissionen til Danmark om, at der ikke var udpeget tilstrækkeligt med habitatområder til sikring af snæblen. Derfor blev udvalget nedsat og har nu barslet med en indstilling. Hvis ministeren følger udvalgets indstilling, vil habitatområde Brede Å strække sig fra udmundingen i Vadehavet og til sammenløbet med Lobæk Å nord for Løgumgårde, mens habitatområde Vidåen vil strække sig fra udmundingen i Vadehavet og næsten til Bajstrup, Grønå i systemet næsten til Bylderup Bov og Arnå i systemet til Lundsgårde.
SAG 4: KLAGER OVER ÆNDRET SALTHOLDIGHED
Forbundet vil klage over Ringkøbing Amts forslag om at ændre saltholdigheden i Ringkøbing Fjord fra de nuværende omkring 15 promille til omkring 6-7 promille for at skabe en mere brak fjord af hensyn til skrubbefiskeriet. Forbundet påpeger, at en ændring af saltholdigheden i nedadgående retning vil få store negative konsekvenser for Skjern Å laksen, idet det må forventes, at fjorden vil udvikle sig til en markant geddehabitat, der vil medføre en katastrofal trussel mod laksen, som er udpegningsgrundlag for det pågældende habitatområde.
SAG 5: NY FISKEART TRUER MILJØET
En ny fiskeart, båndgrundling, blev i efteråret 2002 fundet i Klokkerholm Sø i Rye Å systemet i Nordjylland. Arten har nu bredt sig til Elling Å og udgør efter biologernes opfattelse en trussel mod de hjemmehørende fiskearter i de danske vandsystemer. Skov- og Naturstyrelsen har nu indbudt Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening og Nordjyllands amt til møde med henblik på at vurdere mulighederne for at komme båndgrundlingen til livs, inden den spreder sig yderligere. Båndgrundlingen stammer fra Østasien er en hårdfør art, der tillige har et stort reproduktionspotentiale.
SAG 6: AKVAKULTUR PROBLEM FOR FISKEBESTANDE
Den biologiske ekspertise har nu sat fokus på akvakulturens negative indflydelse på de vilde fiskebestande. I takt med, at fiskeproduktion i akvakulturanlæg øges på verdensplan, vil dette erhvervs behov for fiskefoder stige, hvilket igen vil kræve en øget fiskeriindsats over for de vilde fiskearter, der indgår i fiskefoderet til akvakulturfiskene. Det drejer sig især om ansjoser, tobis mv. , som også udgør et væsentligt fødeelement for større fisk som laksefisk, torsk osv. Der medgår 4 kg. frisk fisk til at producere 1 kg. fiskefoder til akvakultur produktionen, så der er stort behov for at finde alternativer til den fiskebaseret foder, der i dag anvendes i akvakultur. For at undgå overfiskning på de små fisk i fødekæden, kræver biologerne nu, at der udvikles foder til akvakulturen på basis af vegetabilske produkter.
SAG 7: GYLLEGENER SKAL MINIMERES
Miljøministeren har udsendt nye forslag til nedbringning af lugtgener fra svinefarme i høring. Der skal etableres en generel forbudszone på 50 meter, som betyder, at der hverken må etableres nye svinebrug eller foretages udvidelser af eksisterende brug inden for zonen. Endvidere skal der indhentes godkendelse til udvidelser og/eller nyetablering af svinebrug, hvis der er mellem 50 og 100 meter til nærmeste nabo. Og endelig er der lagt op til skærpet tilsyn med flydelag på gyllebeholdere.
SAG 8: KRITISK LAKSEDØD
Tekniske årsager angives som værende årsag til, at samtlige laks i rekonditionering forsøget på Dansk Center for Vildlaks døde i sidste kvartal af 2003. Det drejer sig om i alt 21 laks, hvoraf 8 fra Ribe Å systemet, 8 fra Skjern Å systemet og 5 fra Varde Å systemet. I det anvendte anlæg til rekonditionering er det ikke muligt at regulere temperaturen. De lave vandtemperaturer sidst på vinteren bevirkede, at fiskenes ko9m sent i gang med at æde, og det afkræftede dem så meget, at de ikke overlevede sommeren i 2003. Hertil kom høje vandtemperaturer i efteråret 2003, hvilket forårsagede svamp, som gjorde det af med resten. DCV har som konsekvens heraf valgt ikke at foretage yderligere forsøg i 2004 med rekonditionering.
SAG 9: KUN EN FJORD I ORDEN
Danmark har kun en eneste fjord, der lever op til amternes målsætning. Det er Dybsø Fjord syd for Næstved. Alle andre danske fjorde modtager for meget kvælstof. Udledningen af kvælstof skal derfor begrænses yderligere, hvis tilstanden skal forbedres.
SAG 10: NYT VÅDOMRÅDE VED GUDENÅEN
115 hektar inddiget engområde ved Vorup sydvest for Randers får igen direkte kontakt med Gudenåen. Århus Amt planlægger at fjerne digerne som led i et projekt under Vandmiljøplan II. Knap 50 lodsejere bliver berørt af projektet. Med dette projekt får borgerne i Randers og omegn et nyt, enestående rekreativt område, og miljøbelastningen af Randers Fjord nedbringes væsentligt.
SAG 11: NATURA 2000: 40 MIA. PR. ÅR
EU Kommissionen har nu foretaget en skønsmæssig beregning af, hvad det vil koste at gennemføre NATURA 2000 planen (implementeringen af habitatdirektivet mv.) på europæisk niveau. Og det er ikke småpenge, der regnes med. På baggrund af oplysninger fra medlemslandene anslås de samlede udgifter til implementeringen at beløbe sig til et sted mellem 25 og 40 mia. kroner hvert år frem til 2013. Kommissionen regner endda dette estimat som konservativt, idet det ikke omfatter omkostninger i de 10 nye medlemslande. For Danmarks vedkommende er det beregnet, at prisen bliver mellem 250 mill. og en halv mia. pr. år frem til 2013. Pengene skal komme primært fra de enkelte nationer, men der er mulighed for væsentlige bidrag fra EU's landbrugsstøtteordninger, diverse strukturfonde og de såkaldte LIFE midler, som i EU systemet er de eneste fondsmidler, der direkte er øremærkede til NATURA 2000.
SAG 12: LYSTFISKERNE HØRES
Skov- og Naturstyrelsen har skriftligt meddelt forbundet, at forbundet og dets medlemsforeninger omkring Esrum Sø vil blive inddraget i de endelige forhandlinger om nyt sejladsregulativ for Esrum Sø. Forbundet henvendte sig før jul til styrelsen og beklagede, at der angiveligt var igangsat en proces, der skulle udmunde i et forbud mod anvendelse af motordrevne både – også til lystfiskeri – på Esrum Sø. En sådan proces er dog endnu ikke igangsat, ifølge styrelsen, og når den sættes i gang, inddrages lystfiskerne i forhandlingerne.
SAG 13: HAVØRRED I STORKØBENHAVN
Fiskeridirektoratet har givet tilladelse til, at der foretages mundingsudsætning af havørred smolt i Harrestrup Å for at forbedre det rekreative fiskeri på de storkøbenhavnske kyster og i Køge Bugt. Harrestrup Å udmunder i Kalveboderne. Da åen ikke er kategoriseret som ørredvand i udsætningsplanerne, da den både er kanaliseret, flisebelagt og forurenet, bliver udsætningerne finansieret på privat basis af Harrestrup Ås Udsætningsforening.
Kilde: Danmarks sportsfiskerforbund.